Vurdering af smykker: materialer, klemperler og wirer

Hvad smykkerne er lavet af: legeringer og forgyldning

Når du står med et smykke i hånden, er det første spørgsmål, hvad metallet egentlig er. I Danmark er «sølv» beskyttet og skal være mindst 925 dele rent sølv, mens guld angives i karat, hvor 14 karat er det mest almindelige i danske butikker. Forgyldte smykker har et tyndt lag guld over en base af messing eller sterlingsølv, og lagets tykkelse varierer fra 0,5 til 3 mikrometer. Et tykt lag på 2–3 mikrometer holder typisk et par års daglig brug, før det slider igennem ved fingrene.

Mange tror, at et stempel som «18K» eller «925» garanterer kvaliteten, men stemplet siger kun noget om legeringen, ikke om håndværket. To ringe i 14 karat kan koste 1.200 kroner og 4.500 kroner, fordi den dyre er støbt i ét stykke og efterbehandlet i hånden, mens den billige er samlet af dele. Spørg derfor altid ind til, hvordan smykket er fremstillet, og om der er garanti på overfladen.

Ved køb af brugte smykker, for eksempel ældre design fra kendte huse, bør du få overfladen vurderet af en guldsmed. En hurtig test med lup og en lille dråbe syre koster 100–200 kroner og afslører, om forgyldningen er intakt, eller om basen kigger frem.

Klemperler og wireklemmer: små dele med stor betydning

Når du laver eller reparerer smykker, er det ofte de små dele, der afgør holdbarheden. Klemperler til smykker findes i flere størrelser, og en tommelfingerregel er, at klemperlen skal være cirka 0,2 mm større end wirens diameter. En for lille klemme klemmer ikke ordentligt, og en for stor efterlader et hak, hvor wiren kan knække.

Wireklemmer: materialevalg og værktøj

Wireklemmer til smykker fås i messing, sølv og stål. Til armbånd og halskæder, der skal tåle daglig brug, er sølvklemmer det sikre valg, fordi de ikke korroderer ved kontakt med hud og sved. Brug en klemmetang med flad kæbe og klemmepunkt, og klem altid to gange: først forsigtigt, så wiren ikke skrider, derefter fast. En almindelig fladtang fra værktøjsskuffen efterlader skarpe kanter, der slider på wiren.

Et typisk begyndersæt med 50 klemper og en tang koster 150–250 kroner i hobbybutikker. Vær opmærksom på, at klemper i «imiteret sølv» ofte er messing med nikkelbelægning, og nikkel kan give hudirritation hos cirka 10 procent af danskerne. Vælg derfor nikkelfrie dele, hvis smykket skal bæres tæt på huden.

Intime smykker og piercinger: materialer, der kræver omtanke

Intime smykker og intimpiercinger stiller særlige krav til materialet. Slimhinde og hud er tyndere og mere følsom, og derfor anbefaler både piercere og læger implantatstål, titanium eller 14–18 karat guld uden nikkel. Kirurgisk stål er et udbredt udtryk, men dækker over flere legeringer, og ikke alle er lige egnede til piercinger.

Ved en ny piercing skal smykket være stort nok til at give plads til hævelse, typisk 2 mm ekstra i diameter. Skift først smykket, når hævelsen er aftaget, hvilket i reglen tager 6–8 uger for en navlepiercing og 3–6 måneder for en intim piercing. Vælg en piercer, der kan dokumentere materialerne og bruger steril emballage, og vær opmærksom på, at prisen for et kvalitetssmykke ligger på 300–800 kroner.

Rengøring med saltvand to gange dagligt de første uger er standardrådet, men undgå alkohol og brintoverilte, som svækker helingen. Hvis du dyrker sport som for eksempel løb eller fitness, kan et tætsiddende sportsarmbånd eller en ring i blødt materiale være et bedre valg end metal under træning.

Sådan gennemskuer du ægte og forgyldte smykker i butikken

I danske butikker er der forskel på, hvordan ægte og forgyldte smykker præsenteres. Ægte sølv og guld skal være stemplet med finhed og ofte med et ansvarsmærke, mens forgyldte smykker kun skal mærkes med «forgyldt» og en angivelse af karat. Spørg efter, hvor tykt guldet er, og om smykket er garanteret i et år eller mere. En sælger, der kan svare præcist på det, er et godt tegn.

Et klassisk eksempel: Et par øreringe med en fin overflade kan være overfladebehandlet med rhodium for at give lys og slidstyrke. Rhodium er hårdere end guld og forlænger levetiden, men slides af efter 1–2 år ved daglig brug og kan genpåføres for 200–400 kroner. Spørg, om smykket er rhodiumbelagt, og om butikken tilbyder genbelægning.

Til gaver, hvor modtageren skal bruge smykket dagligt, er det ofte bedre at vælge et ægte materiale i en enkel udformning end et forgyldt smykke med mange detaljer. Et ægte sølvsmykke kan poleres op igen, mens et forgyldt smykke med tiden mister farven og ikke kan reddes på samme måde.